FAQ

På denne side finder du et overblik over de oftest stillede spørgsmål. Læs venligst nedenfor og tag endelig kontakt, hvis du stadig mangler svar på dit spørgsmål. 
 
Hvor hurtigt modtager jeg min bestilling?
Leveringstiden kan altid svinge en smule, fordi det aldrig er til at vide, hvornår bestillingerne lander og jeg kun er mig til at brodere på tingene - samt sy alt op fra bunden. Jeg plejer at lave de fleste ordrer klar indenfor en uges tid, men skriv gerne i kommentarfeltet ved check out, hvis det skal bruges til en specifik dato - eller endnu bedre, hiv fat i mig før bestilling, så du er sikker på, jeg kan skabe pladsen til det i kalenderen og vi kan få din bestilling frem til tiden. 

Hvilke ting broderer du på?
Jeg broderer på de ting, jeg selv syr op fra bunden. Det være sig fløjlsposer, stofbleer og svøb. Indimellem finder jeg vintage ting, som jeg ligeledes broderer på og nogle suttesnore kan også tilføjes et bogstav. 

Hvilke motiver kan du brodere?
Jeg har efterhånden broderet lidt af hvert og jeg er meget åben for nye ideer, send mig dit ønske, hvis det ikke allerede fremkommer på siderne.

Hvor store er navnene/motiverne?
Broderiet af navne svinger fra ca 7 mm-3 cm i højden og motiverne ca det samme.

Hvilken skrifttype broderer du med?
Min egen håndskrift, ingen fonte eller skrifttyper er benyttet.

Kan jeg få broderi på egne varer?
Som udgangspunkt broderer jeg på mine egne ting, men jeg bliver ofte spurgt om andre ting også. Send mig en besked, hvis du har en ting fx en dåbskjole, et sjal, en dug eller andet, som du har brug for hjælp til. Jeg har over tiden broderet alt fra trusser til bryllupsnatten (Oui), små klude til lommen på jakkesættet, dåbskjoler, skjorter, bukser, sengelinned osv. Intet er for småt eller stort vil jeg næsten sige.
Jeg kan ligeledes bookes til at komme ud til et event og brodere, send mig i så fald en mail for prisoverslag - lillekirstejn@gmail.com

Tager du en vare med broderi retur?
Jeg kan desværre ikke tilbyde at tage varer med broderi retur, netop fordi de er personliggjort og derfor ikke kan sælges til andre. 

Laver du bestillingsopgaver? Andre ting end det der ses her på siden?
Jeg tager meget gerne imod forespørgsler på bestillinger, både på andre ting end det der ses herinde men også på versioneringer af det allerede viste. Send mig blot en besked eller en mail - lillekirstejn@gmail.com